![]() |
||||||||||
|
Brande 2000-
Brand på Kristiansmindevej i Sindal Den 8. februar 2000 brændte lade og stald på Kristiansmindevej, slukningen varede nogle timer. Løbsk halmbrand På Bjørnsbækvej ved Mosbjerg udviklede en mindre halmbrand sig med eksplosiv hast. Laden var helt udbrændt, men i en minkfarm der lå tæt op af gården, blev 1200 mink reddet. Reddet af røgalarm Den 10. november 2000 blev tre personer vækket af en røgalarm, da der var gået ild i deres hus. De sov på 1.sal men sprang ned i haven fra en terrasse. Ilden havde udviklet en del røg, men ilden havde ikke fået bedre fat, end at slukningen kunne foretages med ca. 50 liter vand. Brand opdaget fra luften Den 7. juli 2001 blev en brand i Tolne skov opdaget fra et fly, der lettede fra Sindal Lufthavn og fløj ind over skoven, Ca. en hektar skov blev beskadiget: En besværlig slukning og vanskelighed med vandforsyning var årsag til at der blev tilkaldt ekstra mandskab fra Frederikshavn Brandvæsen. Køkkenet beskadiget I Ugilt mistede en kat livet, da der gik ild i køkkenet. Der skete en del skade i lejligheden på grund af branden der var opstået omkring komfur og emhætte. Flyveaske fra læk silo På en virksomhed i Sindal var man ved at pumpe flyveaske ind i en silo da en læk i siloen var årsag til at en større sky af flyveaske drev ud over området. Brandvæsenet blev tilkaldt, og efter at have rekvireret en stigevogn fra Hjørring, kunne er par brandmænd (der er uddannet svejsere lappe hullet i siloen så udslippet blev stoppet. Brand igen efter tre år Kun tre år efter at en ejendom i Mosbjerg brændte, var der igen udbrudt ild på ejendommen. Denne gang kunne ilden begrænses til den østlige del af bygningen. Man formoder at ilden er opstået på grund af selvantændelse. Stor indsats Da en folkeskole i Hjørring brændte på grund af et par unge menneskers utilfredshed med deres omgivelser, blev Sindal Brandvæsen rekvireret til assistance. Indsatsen der startede midnatstid varede hele natten og det meste af næste dags formiddag.
Stuehus rasseret Et stuehuset i Tolnes opland udbrændte helt den 25. januar 2002, da vi var tilkaldt til brand på ejendommen. En St. Bernhardts hund omkom. Brand to forskellige steder på gård En påsat brand på en ejendom i Sindal satte brandmændene på en længerevarende opgave. Taget på stuehuset, som ikke var truet af branden i udhusene, begyndte pludselig at udvikle røg indvendig, og kun en hurtig indsats forhindrede det i at brænde ned. Et par dage efter den første brand, havde brandvæsenet været tilkaldt for at slukke nogle gløder i noget træværk i stalden, og kun 30 min. efter vores hjemkomst blev vi alarmeret igen, og så brændte stuehuset helt ned til grunden. Brand hos kunstmaler I et hus nær Astrup, hvor en kunstmaler bor og har galleri, udbrød der brand den 10. juli om aftenen hvor et kraftig tordenvejr drev over egnen. Lynet var slået ned i det stråtækte hus og det var umuligt at redde ejendommen. Samtidig havde et lyn også slået ned på en ejendom i Blæsbjerg og der startet en brand, som Frederikshavn Brandvæsen måtte køre ud og slukke. Tankvogn kom ikke til brand En alarm til gårdbrand i Ugilt fik ikke den bedste start. Da chaufføren ville starte tankvognen, skete der en eksplosion i de to akumolatorer og dermed var denne vogn sat ud af spillet. Der blev rekvireret en anden tankvogn fra Hjørring, og ved indsatslederens ankomst til ejendommen yderligere bestilt et slukningstog for at have mandskab nok til denne store indsats. Det var en stor ejendom hvor udhusene var omspændt af flammer, så indsatsen varede hele natten. Trafikulykke med fire omkomne En personvogn med to ægtepar kørte fra Hørmestedvej ud på Frederikshavnsvej, der blev de ramt af en stor lastvogn. Vi blev tilkaldt på grund af, at man frygtede der ville gå ild i bilen, men vi kunne kun være behjælpelig med at sikre skadestedet og få de omkomne ud af vognen.
Sad på værtshus og så deres hus brænde Medens beboerne sad på værtshuset Høk’ie og hyggede sig, opdagede de, at deres hus overfor værtshuset brændte. Huset udbrændte trods en ihærdig indsats fra brandmændenes side. 40 kalve reddet Da der var gået ild i nogle halmballer, der lå i en lade ved Lendum, den 23. juli 2003, redde landmanden livet for 40 kalve ved hurtigt med en rendegraver at få det brændende halm kørt ud af laden. Ved brandvæsenets ankomst var der kun lidt efterslukning i halmen. Bilbrand Ved ankomsten til en bil der stod og brændte i Bøgsted skov, troede de indsatte brandmænd, at det blot var en rutineopgave. Da ilden var bekæmpet viste det sig, at der sad en person i bilen og politiet overtog den videre efterforskning. Til brand på museum Da et museum i Hirtshals brændte, blev vi sammen med Hjørring tilkaldt til assistance. Det var en stor brand, hvor muligheden for at redde det store akvarium viste sig at være umuligt. Fabrik i Hirtshals brændte igen Den 30. juni 2004 var der igen storbrand i Hirtshals. En større brand på en virksomhed udløste et assistanceopkald til brandmændene fra Sindal. Der skete store skader på fabrikken. |
|||||||||
| Sindal Brandvæsen . Thorsvej 36 . 9870 Sindal . e-mail: webmaster@sindalbrand.dk | ||||||||||