4 Forsiden
4 Nyheder
4 Sindal Brandvæsen
4 Bliv brandmand
4 Køretøjer
4 Personale
4 Udrykninger
4 Historie
   4 Brandvæsnets start
   4 Udbygning
   4 Materiel i tidens løb
   4 Materiel i brug
   4 Alarmeringen
   4 Mandskab
   4 Stationsforhold
   4 Andre opgaver
   4 Påskønnelser
   4 Brande 1930-1960
   4 Brande 1961-1965
   4 Brande 1966-1970
   4 Brande 1971-1975
   4 Brande 1976-1980
   4 Brande 1981-1985
   4 Brande 1986-1990
   4 Brande 1991-1994
   4 Brande 1995-1999
   4 Brande 2000-
4 Billeder
4 Video
4 Links
4 Gæstebog
4 Personalesider

Brande 1995-1999

300 grise reddet

Tre længer på en ejendom nær Sindal brændte den 27. august 1995, brandmandskabet fra både Sindal og Hjørring ydede en stor indsats ved branden hvor 300 grise blev reddet ud af bygningerne.

 

Tre drenges leg med tændstikker skyld i brand

I området ved en af kommunens folkeskoler, var der en mindre brand i noget kvas og bevoksning den 1.september 1995.

Ilden var forårsaget af tre drenge der havde leget med tændstikker, og da ilden blev for voldsom for dem, tilkaldte de skolens leder, der alarmere brandvæsnet.

 

Forsikringssvindel

To brødre på 21 og 25 år, bliver tiltalt for forsikringssvindel efter at have antændt deres bil, der var kørt ned bag Sindal Teglværk. Bilen udbrændte totalt.

 

Ejeren reddede dyrene

I Astrup var en lampe måske grunden til, at en større brand blev antændt. Da ejeren opdagede ilden, redde han alle 60 køer og kalve ud af bygningerne, og trods en ihærdig indsats fra brandvæsenets side blev ladebygningen totalskadet.

 

Tæt på katastrofe den 13. oktober 1995

En anhænger med 6000 liter benzin var ved at vælte i gården til den tidligere brandstation ved Sindal Mølle. Da anhængeren var blevet sikret mod at vælte helt over i forvognen, blev de 6000 liter benzin pumpet over i forvognen som var tom. Til trods for risikoen for en eksplosion, havde publikum ikke megen lyst til at rette sig efter de anvisninger der blev givet om at holde sig væk fra området.

 

Snarrådig indsats af ejer

Hvis ikke ejerne havde handlet snarrådigt da der udbrød brand på deres ejendom ved Sindal, og brugt seks store pulverslukkere, havde de kalve der stod i bygningen måske mistet livet. Da brandvæsenet ankom, var der ild i loftsbrædderne og nogle halmballer, på grund af ejerens hurtige reaktion, fik brandmændene hurtigt bugt med ilden.

 

Storbrand i Hulsig den 13. august 1996

Sammen med 250 kolleger, var vi tilkaldt for at få bugt med en større brand på Hulsig Hede. Ilden var så voldsom at det var vanskeligt at beregne hvor den ville brede sig hen, så på et tidspunkt var det tæt på, at vores A-sprøjte var blevet flammernes bytte. Efter 4 timers indsats var ilden kommen under kontrol, men et større efterslukningsarbejde var tilbage.

 

Håbløs opgave

Da en købmandsbutik brændte den 30. august 1996, kom brandmændene på en håbløs opgave. Butikken var overtændt da brandbilerne ankom, så muligheden for at redde noget var på forhånd dømt til at mislykkes.

Senere viste det sig, at ejendommen ikke blev genopført.

 

Lade udbrændt

Syd for Sindal, udbrændte en lade med den del halm den 9. september 1996. I sidste øjeblik lykkedes det brandmændene at redde 30 grise ud af bygningerne. En brandmand kom til skade med den ene hånd da han skar sig på noget glas under redningsarbejdet.

 

Skade for millioner

Et overophedet udstødningsrør fra en af virksomhedens turbiner var årsag til, at der brændte en del af loft og tagkonstruktion på bygningen den 17. november 1996. Branden fik ikke betydning for virksomhedens kunder.

 

Hest indebrændte i Mosbjerg

Den 6. januar 1997 brændte lade og en del af stalden i Mosbjerg. På ejendommen var der et stort lager af ræve- og minkskind som blev reddet, men en hest omkom i laden.

 

Gårdbrand ved Sindal

Da der udbrød brand i en lade på ved Sindal, bredte den sig til en svinestald som var sammenbygget med laden.

De ca. 50 grise der var i stalden blev reddet ud, men derefter kørt på slagteriet. En gris mistede livet i stalden. Der brændte en del halm samt nogle maskiner i laden.

 

Silobrand i Stenhøj

Kl. 06.07 blev brandvæsenet tilkaldt til en bygningsbrand på en virksomhed i Stenhøj. Efter seks timers indsats kunne man køre hjem til brandstationen.

Kl. 13.58 blev man atter alarmeret til samme virksomhed, det viste sig at braden fra om morgen havde sendt glæder ind i en silo med træmel, og slukningen i siloen varede til ved 20-tiden.

Fota

 

Gasflasker sprængte

Ved en brand i en virksomhed i Bindslev sprængte flere af flaskerne på de svejseværk som stod på værkstedet, der skete heldigvis ingen skade på nogen personer. Der skete stor skade på værkstedet. Branden opstod højst sandsynlig på grund af afbrænding af noget affald i en tønde udenfor proten.

 

Sov mens ilden rasede

En hurtig reaktion fra naboen var årsag til, at en kvinde i Sønderskov fik sig en pludselig opvågning den 18. januar 1999 ved aftenstid. Med ordene ”dit hus brænder” blev hun ringet op og vækket, og da hun kom ud, kunne hun se, at det var ild i baghuset. Da brandmændene ankom, kunne de koncentrere sig om at forhindre at ilden nåede beboelseshuset, hvilket lykkedes.

Garagebrand, Sønderskov

 

Stuehus udbrændte

Nordkapvej BlæsbjergEn trelænget ejendom i Blæsbjerg, var i natten til den 19. januar 1999 udsat for en voldsom brand. Det lykkedes brandmændene at redde de to længer, medens stuehuset blev totalt ødelagt. Brandårsag hr muligvis været en kortslutning i en PC.

 

 

 

 

 

Måske påsat brand i nyt hus?

Der var ingen elinstallationer etableret i et nyt hus, som var ved at blive opført i Lendum, så der opstod straks en teori om, at branden var påsat. Da brandvæsenet ankom, var der en voldsom brand i ejendommen så ejerne må vente nogen tid endnu før de kan flytte ind i deres nye hus.

 

Besøg af militæret

Da Danmarks Meterologiske Institut varslede ny orkan den 20. december 1999 forberedte myndighederne sig på en anden måde end de havde gjort i starten af måneden. Der blev udstationeret nogle PMV fra forsvaret, og en af dem blev placeret på Sindal Brandstation. Nogle af brandmændene fik sig en demonstration og køretur med dette køretøj. Orkanen blev ikke af den forventede styrke, så der blev heldigvis ikke brug for soldaternes indsats.

Til toppen af siden

Sindal Brandvæsen . Thorsvej 36 . 9870 Sindal . e-mail: webmaster@sindalbrand.dk