| Brandmands-login |
Mindre brand på Baggesvogn
En mindre brand i en af sidefløjene på Baggesvogn den 7. januar 1971 var afslutningen på en dag, hvor vi i Tolne havde stået magtesløs overfor et hus der nedbrændte til grunden. Ilden havde brændt i nogen tid, og havde godt fat da vi blev alarmeret. Det første vi blev spurgt om var, om vi ikke kunne gå ind i stuen og hente nogle penge der lå i dækketøjsskabet, det prøvede vi, men kunne ikke nå derind for varme. Samtidig med ønsket om at redde pengene, fik vi at vide at huset ikke var forsikret. Det var ærgerligt.
Laur. C. Hahn igen
Den 31. januar 1971 var der sket en selvantændelse i nogle sække med animalsk fedt hos fa. Laur. C. Hahn. Også denne gang blev de vitale dele af fabrikken reddet. De to røgdykkere der blev indsat på opgaven, spurgte om der var var noget på 2. etage man skulle tage sig i agt for, og fik den besked, at det var der ikke. Da branden var slukket, viste det sig at der var en skakt der gik igennem hele bygningen, som man havde passeret tæt op ad, men heldigvis ikke faldet i.
Hjørring slukkede brand i Sindal by
Når et brandvæsen har et geografisk stort slukningsområde, kan det ske at slukningskøretøjerne er kaldt ud til en brand i den ene ende af slukningsområdet medens der bliver en brand et andet sted. Det skete den 11. juni 1971 da noget affald i Tuen skulle slukkes, og et baghus på Oremosevej brændte samtidig. Her måtte et slukningstog fra Hjørring i funktion.
Til brand med reservebilen
At komme til brand med en reservebrandbil er just ikke det der er allersjovest, og slet ikke når der så er tale om en plantagebrand som den der udbrød i Fjelsted den 13. juni 1971 på grund af kortslutning i nogle højspændingsledninger. Ved fælles hjælp fra Falck i Hjørring og Sindal blev ilden dog slukket. Da vi skulle forlade brandstedet var det lige før ud-stødningsrøret på reservebrandbilen antændte en ny brand.
FOTA
Den 8. juli 1971 var Falck fra Sindal og Østervraa samt Frederikshavn Kommunale brandvæsen kaldt til FOTA i Stenhøj. Skaderne blev begrænset på grund af en effektiv indsats. En melding om brand i en plantage hos Jørgen Jensen, Rålund, indløb kort efter at Fr.havn Brandvæsen ankom, så den brand kørte de så hen for at slukke.
Markræs i brandbil
At det skal gå hurtigt på vej til en brand, er der vel ingen, der er i tvivl om. Det synes føreren af slangetenderen også, da vi var på vej til brand i Sørig mose. Han ville overhale sprøjten, chaufføren på sprøjten ville trække lidt til højre for at give plads, og pludselig kom hjulene for langt ud i rabatten og chaufføren var ikke herre over bilen. Nu var gode råd dyre, men en overkørsel blev brugt til at komme ud på marken, et sprængt hegn og en overkørsel senere, var vi på asfalt igen, og kort efter kunne slukningen begynde.
Denne slukning og redning af indbo, er vi stadig stolte af. For selvom stuehuset var bygget sammen med stalden, reddede vi det. Men først havde vi reddet alt indboet ud i haven uden at der var sket skade på noget af det, og derefter satte vi alt på plads i stuehuset igen.
Slangetender i grøften
På vej til en anden gårdbrand, havde vi en af de situationer, som vi godt kunne have undværet. Vi var på vej til Nygaard i Ugilt da chaufføren på slangetenderen på mistede herredømmet over bilen, og kørte i grøften. Der var spejlglat på grund af sne og is på vejen, så vi måtte have Hjørring til at sende en ny slangetender til assistance. Brandmanden der var med, meddelte chaufføren: »Nu begynder jeg at gå!«
Dramatisk brandmelding
Den 6. februar 1972 blev vi kaldt ud til en ejendom mellem Bindslev og Mosbjerg, på meldingen kunne vi forstå, at der var mulighed, for at der var menesker i fare, og at der samtidig var afsendt 2 ambulancer. Vejret var så usigtbart denne nat, at der var nogle i brandbilen var ved at tage forkert af transformatoren ved Tågholtvej og så den ved Bjørnsbækvej, men vi blev hurtigt enige om at vi skulle videre. Det viste sig, at en ung kvinde ikke var kommet ud af huset, vi havde ikke havde mulighed for at redde hende da taget var faldet ned inden vi nåede frem. To andre af beboerne havde fået andengrads forbrændinger og blev bragt til Hjørring Sygehus. Herfra blev den ene senere overført til Hvidovre Hospital. Det er en af den slags oplevelser, vi ikke glemmer.
Politi og brandmandskab betragter her den rygende ruin i Måstrup, hvor en ung kvinde indebrændte.
Mange dyr mistede livet
På Trynmosegaard i Bindslev mistede mange dyr livet ved en brand den 6. april 1972. Vi måtte skyde en del af de dyr der ikke kunne redde ud, Her var der et par brandmænd der skulle redde grise ud, de knoklede med at løfte dyrene over lavet, men fandt så ud af, at det var hurtigere at skille inventaret af, og lade dyrene gå selv.
Farlig tændstikleg
En femårig dreng som legede med tændstikker var tæt på at brænde sig selv inde, da hans forældres garage og udhus brændte i juli 1972.
Til brand hos statsministeren
Forhenværende statsminister Jens Otto Krag kom ikke og bød os velkommen, da vi var tilkaldt til en græsbrand på hans ejendom i Skiveren den 28. marts 1973, men det skyldtes sikkert, at han opholdt sig i København.
Skrubbeltrang i Bindslev
På Skrubbeltrang i Bindslev nedbrændte udlængerne den 1. maj 1973. Der oplevede vi under dyreredning i en af staldene, at det halm der brændte på loftet var længere tid om at brænde igennem loftet end sædvanligt. Da vi havde fået dyrene ud, og vi gav os til at slukke ilden på loftet, opdagede vi, at der lå tonsvis af korn deroppe. Vi var lykkelige for at loftsbjælkerne havde holdt, medens vi gik derunder.
Nørgaard i Dvergetved
To længer på gården Nørgaard i Dvergetved nedbrændte den 13. juni 1973, 80 dyr omkom ved denne brand. Ca. 400 svin blev reddet ud. Der var så varmt på gårdspladsen, at nogle plastikurtepotter i vinduerne smeltede. Stuehuset blev reddet.
Brandmand jagtet af gal so
På St. Horsevad i Ugilt var der en brandmand der lærte, at man ikke skal tage de små grise fra en so, og derefter tro, at man uden videre kan jage soen ud af stalden. Da man gjorde det, blev en brandmand jaget ud af stien af den misfornøjede so. Det lykkedes at få alle dyrene ud, men 7 af grisene var så medtaget af varme og røg, at de senere måtte aflives. Stuehuset der var truet af ilden blev reddet.
Forbud mod privatbilisme
I efteråret 1973 var der kørselsforbud for privatbilisme om søndagen, brandmændene havde dog fået en dispensation, så udrykningen ikke blev forsinket.
Sådan så en kørselstilladelse ud.
Bøjede ribben
Den 24. november 1973 havde vi en mindre personskade da brandmand Gunnar Justesen løb ind i en dør og bøjede et par ribben. Det var på ejendommen Granly på Stokholmvej i Sindal.
Aviser kan løbe med "halv vind"
At aviserne ikke altid får fat i fakta, kunne vi konstatere efter en brand i Tversted kirkeby, hvor tagetagen på et parcelhus blev en del beskadiget. Avisen skrev: "29-årig fisker sprang ud af vindue med brændende dyne og madras under armen". Hvordan fiskeren kom ud af huset, skal jeg lade være usagt, men dyne og madras smed vi ned på græsset da vi slukkede efter.
Indbrudstyve skyld i brand
At indbrudstyve også kan forårsage ildløs, kunne vi konstatere på DLG i Astrup den 15. januar 1974. Med et stjålet skærebrændersæt, havde tyve forsøgt at brænde låsen op til pengeboksen, derved var der gået ild i nogle papirer i boksrummet. Vi blev advaret om, at der var gasflasker inde i bygningen, så vi troede, det drejede sig om flaskegas, vores overraskelse var stor da vi fandt svejseværktøjet.
Assistance i Lilleheden Klitplantage
Den 21. og 28. april 1974 var kaldt til assistance sammen med Hirtshals og Hjørring til Lilleheden Klitplantage, begge gange var ilden hurtigt under kontrol, og vi oplevede at mange tilskuere gerne giver et nap med, når vi er til naturbrand. Den store indsats fra starten var begge gange med til at forhindre at vi fik en større naturbrand.
To storbrande samme dag
Den 8. juni 1974 var der storbrand både på Boller i Tårs og på Linderumgaard. På Boller havde man fået ilden under kontrol, og var ved at frigøre noget mandskab da der indløb brandmelding fra Linderumgaard, så frigørelsen blev ret kortvarig. På Linderumgaard indebrændte ca. 56 smågrise.
Brandbil nær fanget af ilden
På Hulsig hede var vi tæt på at sætte brandsprøjten til. Vi var ved at sidde fast i det løse sand, da vi blev omringet af ilden, men det blev heldigvis ved truslen. Der var trykket på alle tangenterne, for der var mandskab fra Hirtshals, Skagen, Sindal, Hjørring, Frederikshavn Kommunale brandvæsen, samt CF-korpset fra Thisted, og der gik et par døgn inden branden var slukket. (13. juni 1974).
Brand efter Jægerkorpset
Sommeren 1974 var tør og varm, så da Jægerkorpset havde øvelse ved Hirtshals, og foretog nogle sprængninger, gik der ild i noget græs, derefter bredte ilden sig hurtigt til plantagen. Vi blev tilkaldt sammen med Hirtshals og Hjørring og fik også hurtigt kontrol med denne brand.
Mange ture til mosen
Denne sommer bød på mange “udflugter” til mosen, og det at gå og slukke ild i mosejord er noget der kræver sin brandmand. Men oplevelsen af at gå i mosen om morgenen hvor det hele vågner, fuglene begynder at fløjte eller kukke er fantastisk. En sådan morgen hvor mosekonen bryggede havde brandmand Hans Hansen sin violin med i bagagerummet, og om han spillede tågen letter, eller noget andet, er nu ligemeget, for en stor oplevelse var det. For at få violinen i stemning, måtte han op på en forhøjning i terrænet. Efter den indsats blev han udnævnt til æresmusiker ved Sindal Brandvæsen.
Vester Ugilt brænder igen
På Vester Ugilt havde vi et kæmpe arbejde med at redde mange søer ud af den brændende lade den 13. august 1974, søerne var ikke særlig villige til at lade sig jage med, og efter at alle var kommen ud, blev vi noget skuffede over at en tilkaldt dyrlæge beordrede dem alle sammen skudt.
Råbjerglejren
En flot brand! Da Råbjerglejren brændte natten til den 14. april 1975 blev vi også tilkaldt sammen med Skagen og Frederikshavn. Da vi kørte ned af bakken ved Eskjær Teglværk mødte der os et imponerende flot syn ude over mosen med ildskæret fra den brændende lejr. Da vi kørte ind på lejren stod de indsatte opmarcheret på en række og betragtede lejrens endeligt.
Statister i "Den korte sommer"
At brandmænd også kan bruges til andet end slukke ildebrand, beviste nogle stykker fra Hjørring, Hirtshals og Sindal ved at være statister i nogle optagelser til filmen: Den korte sommer. De deltagende brandmænd blev inviteret med til premieren i Hjørring Bio med efterfølgende sammenkomst med filmfolkene.
Tre familier hjemløse
Tre familier blev hjemløse ved en brand i den tidligere Linderum Mølle i september 1975. Da af beboerne lavede mad slap gassen op. I et forsøg på at tænde et gammel petroleumsapparat væltede dette, og ilden bredte sig hurtigt. Under slukningsarbejdet væltede en skorsten, og brandmand Leo Andersen fik det ene ben beskadiget og var sygemeldt i en længere periode.
Billede fra Linderum Mølle af det reddede indbo m.m.
To drenge indebrændte i Hørmested
Lørdag den 8. november 1975 kl. 01 blev vi alarmeret til en brand i et hus i Hørmested by. Der var melding om, at der var mennesker inde i huset. Da vi kørte ud af Sindal kunne vi se ildskæret fra branden. Ved vores ankomst kunne vi konstatere at faderen til to små drenge som var inde i huset, løbe fortvivlet rundt udenfor huset og råbte på, at vi skulle gøre noget. Under et forsøg på at redde drengene ud fik en brandmand forbrændinger på halsen da der skete en overtænding i loftsetagen hvor drenge befandt sig. Derefter måtte vi hurtigt forlade værelset. Begge drengene indebrændte.
Der var dagen efter nogle der mente at forløbet af branden kunne været ændret hvis der havde været mere vand i ledningerne fra Hørmested Vandværk, det havde ikke ændret på denne ulykkelige oplevelse. Skulle indsatsen have været bedre, havde det forudsat at ilden var blevet opdaget noget før. 
Brandmand Ole Kristoffersen sprøjter her op i værelserne hvor drengene indebrændte i et hus i Hørmested