4 Forsiden
4 Nyheder
4 Sindal Brandvæsen
4 Bliv brandmand
4 Køretøjer
4 Personale
4 Udrykninger
4 Historie
   4 Brandvæsnets start
   4 Udbygning
   4 Materiel i tidens løb
   4 Materiel i brug
   4 Alarmeringen
   4 Mandskab
   4 Stationsforhold
   4 Andre opgaver
   4 Påskønnelser
   4 Brande 1930-1960
   4 Brande 1961-1965
   4 Brande 1966-1970
   4 Brande 1971-1975
   4 Brande 1976-1980
   4 Brande 1981-1985
   4 Brande 1986-1990
   4 Brande 1991-1994
   4 Brande 1995-1999
   4 Brande 2000-
4 Billeder
4 Video
4 Links
4 Gæstebog
4 Personalesider

Brande 1961-1965

78 grise og søer omkom
64 grise og 14 søer blev kvalt af røg, da gården Vien i Mosbjerg brændte den 23. oktober 1961, Frederikshavn brandvæsen var kaldt til assistance, og sammen med kollegerne fra Sindal kunne de ikke stille meget op mod den omfattende brand.

Mølgaard
Da Mølgaard i Sindal brændte den 18. november 1961 var der så mange tilskuere, at parkerede biler der blokerede vejene til ejendommen at man hverken kunne komme frem eller tilbage. Nogle kreaturer og en so var så medtaget af røg, at de måtte skydes.  Gårdens traktor menes at være årsag til branden. Stuehuset blev reddet.

Sindal Teglværk
Da Sindal Teglværk brændte i februar 1962 blev maskinhuset og ovnbygningen ødelagt. På trods af kraftig vind og 6-8 graders frost blev nogle tørrelader reddet. På grund af branden var hele Sindal uden strøm, årsagen var en transformator der var placeret i maskinhuset, og som forsynede store dele af byen med strøm. Da brandmandskabet skulle pakke sammen, var en del af slangerne frosset så hårdt sammen i koblingerne, at man var nødt til at varme koblingerne  med en blæselampe for at skille dem ad.

En god indsats
På vej hjem fra en brand, er det altid en dejlig fornemmelse, når vi har præsteret en god indsats. Ved en brand på Glimsholtgaard den 23. august 1964 var indsatsen så effektiv, at kun en svinestald brændte efter at to drenge havde leget med tændstikker. Den ene af drengene havde fået en slem forbrænding på den ene hånd, i et forsøg på at slukke ilden.

Glimsholtgård, 1964
Fra branden på Glimsholtgaard. Kommunale hjælpebrandmænd i samarbejde med brandmand K. Seehagen.

Kobbersholt
Ved branden på Kobbersholt i Astrup i oktober 1964 var der ikke mulighed for at redde nogle af avlsbygningerne, og en halv snes kalve indebrændte. Slukningen af denne brand varede i mange timer for mandskab fra Hjørring og Sindal. Den lokale beredskabsstyrke måtte også tage sin tørn, da der var meget hø og halm i bygningerne. Der blev pumpet så meget vand op fra et vandhul at vandstanden sank en meter.

Måstrup Mose
I Måstrup mose havde man den 31. maj 1965 den største brand i mosen siden 1934, og skaden på vildt og vildtvegetation var stor. Om morgenen da vi kom  tilbage til udkanten af mosen, kunne vi se, at den ene af brandbilerne som ikke havde været i funktion var sunket ned i tørvejorden og hvilede på chasisset, den blev tømt for vand, og trukket op på fast grund igen.
Mosebrand er meget tidskrævende, da tørvejord er meget vanskelig at slukke. Når vi slukker brand i tørvejord, gennemspuler vi hele området,og vi oplever gang på gang at blive tilkaldt flere gange til den samme mose fordi en enkelt glød, kan få ilden til blusse op igen.

39 svin indebrændte på Abildgaard
På Abildgaard i Bindslev indebrændte 39 svin den 30. juni 1965, stuehuset, der var sammenbygget med stalden blev reddet på grund af en solid brandmur. Dette var den første ejendom vi skulle slukke  efter at vi havde fået ny brandbil.

Vaaen
Da Vaaen i Mosbjerg brændte den 2. december 1965, blev alle avlsbygningerne ødelagt. Ca. 50 grise der var på loftet af stalden kunne ikke reddes, det var et uhyggeligt syn at se grisene springe hjælpeløs skrigene rundt imellem hinanden i flammerne og ikke kunne gøre noget. 125 store grise i stalden samt 300 høns blev reddet ud. Brandårsagen var en kortslutning i laden. Da vi skulle vælte en gavl, og var godt igang med at rykke i den, kunne vi pludselig se, at den væltede helt nede ved jorden, så der var nogle brandmænd der måtte løbe for ikke at komme i klemme.

Til toppen af siden

Sindal Brandvæsen . Thorsvej 36 . 9870 Sindal . e-mail: webmaster@sindalbrand.dk